 Man
kan få stor glæde af interlingua på sine rejser kloden rundt -
og ikke kun som her på de nordiske interlingua-træf eller de
internationale interlingua-konferencer. Foto: Thomas Breinstrup
Klar til ferien på interlingua
Her er masser af nyttige
materialer, som du kan tage med på ferien og virkelig få
nytte af interlingua.
Sommer-, efterårs-, jule- og
vinterferien er alle tiders
mulighed for at bruge interlingua - eller for at bruge lidt ekstra
tid på at få lært noget mere. Her på siden har vi samlet en
masse nyttige materialer, som du kan tage med på sommerferien -
enten elektronisk eller i udprintet stand. Så er du ferieklar. Bon
vacantias!
Interlingua
på rejsen
Ny,
stor rejseparlør i praktisk mini-format med masser af nyttige
gloser og sætninger til brug på rejser i hele verden. Print ud
og fold selv.
Du
har ordet
En nyttig parlør på fire A5-sider til rejsen til Sydeuropa
eller Sydamerika.
Interlingua-parlør
Et enkelt ark med nyttige og praktiske udtryk, så du kan
gøre dig forståelig.
Kort
interlingua-grammatik og -ordliste
Her er 400 hyppigt brugte interlingua-ord og en ultrakort
grammatik. Så er det bare med at komme i gang med at tale!
Fem ultrakorte lektioner
Det nordiske blad Actualitates har bragt fem ultrakorte
lektioner i interlingua, "Fem minutter på interlingua".
Alle lektioner findes som lydfiler. De kan hentes hjem og lægges
på MP3-afspilleren, så man altid har mulighed for at lytte med og
øve sig. Hver lektion er blot på 30-40 sekunder. For at gemme lektionerne skal du
højreklikke på dem og vælge "Gem (link)destination
som..." et passende sted på din computer, hvor du kan finde
dem igen.
Stort kursus for begyndere i 15
lektioner
Her er et gratis og komplet kursus for begyndere i 15 korte
lektioner. Få et ordforråd på 750 ord, og bliv samtidig bedre
rustet til at lære fremmedsprog - og forstå de danske
fremmedord.
Interlingua-kursus
for begyndere
Masser af læsestof til ferien
Ud over bøgerne har Verdens Interlingua-Unionen (UMI) lagt
grunden til et lille bibliotek med gratis litteratur på
interlingua. Alle bøgerne findes som PDF-filer, der kan hentes
hjem og tages med på en bærbar computer eller skrives ud på
papir inden afrejsen. Kik og vælg selv på adressen www.interlingua.com/e-libros.
Også Svenska Sällskapet för Interlingua har en lille samling
elektroniske bøger, som kan hentes gratis. Her er adressen www.interlingua.nu
– klik på E-libros.
Endelig kan du købe masser af bøger direkte på nettet. Besøg
Servicio de Libros UMI på www.interlingua.com/libros,
og se også den voksende liste over bogudgivelser via forlaget
Lulu på www.interlingua.com/lulu.
Revidite: 2010-06-19
|