Mini-ordbøger til PCen
Dansk Interlingua Union udgiver sine mini-ordbøger
i elektronisk form, lige til at bruge på computeren. Det er gratis at hente og bruge dem.
Et normalt menneskes daglige ordforråd er kun på omkring
1.200 ord. Derfor skulle mini-ordbøgerne med de 2.000 hyppigste ord dække de fleste
situationer.
Dansk Interlingua Union har tidligere udgivet
mini-ordbøgerne på dansk-interlingua og interlingua-dansk i et lille hæfte sammen med
den grundlæggende grammatik. Nu kommer mini-ordbøgerne i elektroniske udgaver, så man
kan bruge dem direkte fra computeren.
De to ordbøger rummer hver omkring 2.000 ord. De skal
bruges sammen med programmet Babylon, som hidtil har været
gratis men nu skal købes, og hvortil der efterhånden
findes et væld af forskellige ordbøger på alskens sprog samt andre mindre
opslagsværker. Fordelen ved Babylon er, at man med et bestemt tastetryk - efter eget valg
- kan kalde oversættelsesprogrammet frem og således lynhurtigt få det ord, som man har
brug for. Det går en hel del hurtigere end at tage papirordbogen ned fra bogreolen.
Mini-ordbøgerne er gratis at anvende. De kan hentes hjem
herunder. Man skal dog have installeret Babylon, før de virker. Når mini-ordbøgerne er
hentet hjem, så dobbeltklik på hver enkelt af dem. Derved griber Babylon fat i dem, og
så er du klar til for alvor at bruge og læse interlingua.
SÅDAN GØR DU
Hent først Babylon på www.babylon.com
(tidsbegrænset prøveversion, som skal købes, hvis man
fortsat ønsker at bruge programmet)
Højreklik herefter på en eller begge af de to ordbøger for at
kopiere dem hjem til din egen computer:
Dansk-interlingua mini-ordbog |
Interlingua-dansk mini-ordbog
DE STORE ORDBØGER
Dansk Interlingua Union har udgivet
"Dansk-interlingua ordbog" og
"Interlingua-dansk ordbog" med henholdsvis 17.000 og
24.000 opslagsord. Bestil
og betal dem her.
|