DIU: Interlingua skal ind
i skoleundervisningen

Dansk Interlingua Union opfordrer arbejdsudvalg til at indføre interlingua for at styrke danskernes sprogkundskaber.

Danskernes sprogkundskaber skal styrkes. Derfor skal interlingua indføres i folkeskolerne.

Sådan lyder det oplæg, som Dansk Interlingua Union har sendt til arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog, som Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet har nedsat for at få skabt sammenhæng i fremmedsprogsundervisningen fra folkeskolerne og videre i uddannelsessystemet.

Arbejdsgruppen skal her til sommer aflevere sine forslag til de to ministre om, hvordan danskerne får en mere sammenhængende og slagkraftig sprogundervisning.

Dansk Interlingua Unions henvendelse, fremsendt i maj 2011, lyder således:

Til arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog
v/formand Bodil Due

Kommunikation uden grænser

Danskernes sprogkundskaber skal styrkes. Her kan man slå mange fluer med ét smæk ved at tænke utraditionelt.

Og som følge deraf bør sprogundervisningen i Folkeskolen styrkes, således at eleverne får en ordentlig fornemmelse for andre sprog. Derfor opfordrede de fire nordiske interlingua-organisationer allerede i juli 2010 gennem en resolution fra det 12. nordiske interlingua-træf i Kalmar de fem nordiske landes undervisningsministre, undervisningsordførerne for de politiske partier samt Nordisk Råd til at indføre interlingua på skemaet i Folkeskolen, fordi erfaringerne fra både tidligere undervisning i det i Danmark og fra svenske gymnasier dokumenterer, hvordan sprogtilegnelsen – der ikke kun er vigtig internt i Norden, men som jo også er et krav fra EU – bliver så meget lettere ved at bruge interlingua, som giver hurtig og effektiv adgang til det internationale ordforråd og derigennem bliver en nøgle til fremmedsprogsindlæring.

Dansk Interlingua Union - som sammen med Svenska Sällskapet för Interlingua, Norsk Interlingua Union, finske Suomen Interlinguayhdistys samt internationale Union Mundial pro Interlingua arrangerer de nordiske træf - tager for givet, at ekspertgruppen, som netop nu arbejder med en fremtidig sprogstrategi, men som ikke dengang var nedsat, har modtaget dette materiale fra Undervisningsministeriet. Der er også stillet spørgsmål til den daværende undervisningsminister om resolutionen, som for en sikkerheds skyld vedlægges her.

(Efterfølgende, i oktober 2010, er en opfordring med afsæt i den nordiske resolution vedtaget på det 1. fransk-tyske interlingua-træf i Rastatt, Tyskland, og gennem Deutsche Interlingua-Union og Union Interlinguiste de France sendt til de to landes undervisningsmyndigheder.)

Ud over de oplagte og dokumenterede fordele, som interlingua giver til forståelse af ens modersmål, fremmer det indlæringen af fremmedsprog ved at fungere som en genvej til dem. Man bliver altså klædt på til hurtigere at få overblik over og forståelse for andre sprog, fordi man gennem interlingua arbejder med hele det internationale ordforråd, som med latin og oldgræsk er den vigtigste kilde til låneord i alle vesterlandske sprog, samt med en grammatik, som er renset for uregelmæssigheder og dermed læres langt hurtigere end et traditionelt sprog, samtidig med at man hele tiden sikrer, at det sproglige fundament er i orden.

Samtidig er interlingua fuldt anvendeligt inden for alle områder på skrift og i tale, med fag- og skønlitteratur (oversat som original - og med selvstændige indgangskategorier i de danske bibliotekers decimalklassesystem), bladudgivelser, til brug på konferencer, som resumésprog, i turistbrochurer, til korrespondance, som servicesprog på Internet, på rejser m.m.m.

Udtrykt på sproget selv (hvilket næppe vil volde mange kvaler at forstå):

Interlingua es un lingua fascinante - possibilemente incognite, ma familiar - con un potential enorme de servicio in le communicationes international.

Hvis man vil sikre en rekruttering til de romanske sprog, som udgør et kæmpe geografisk område, vil det være oplagt at introducere interlingua i folkeskolen, selv om det muligvis ikke vil være populært at lægge endnu mere over på skolen. Latin er allerede væk, og der er vist ikke mange muligheder for at vælge f.eks. fransk tilbage. Gennem interlingua (officiel ISO-standard 639-forkortelse: Ia) får man et godt greb om fransk, spansk, italiensk og portugisisk, men også i forbindelse med engelsk - eller sågar russisk - giver interlingua en særdeles hjælpende hånd til bedre og bredere forståelse og udbygning af det aktive ordforråd med de mange nuancer, som det tilfører samtaler, forhandlinger m.m.

Helt hovedløst vil det være at satse på kinesisk og andre eksotiske sprog. Selv om man ville kunne opnå et nogenlunde rimeligt konversations- og forståelsesniveau, ville man alligevel aldrig komme ind bag nuancerne. Og slet ikke bag kulturen. Selv engelsk er uhyre vanskeligt på et højere niveau.

Fil. dr. Hans Aili, professor i klassisk latin og afdelingsforstander for Institutionen för franska, italienska och klassiska språk ved Stockholms Universitet, har udtrykt det således: "Klassiskt latin är för svårt. Om jag finge råda, skulle interlingua införas som världsspråk i alla länder. Det skulle passa utmärkt även i utomeuropeiska länder."

Svenske gymnasier har siden 1967 anvendt interlingua i gymnasiefaget Allmän språkkunskap. Theol. dr. Jan Jansson rapporterer til det svenske undervisningsministerium om brugen af interlingua:

"Trots den ganska begränsade undervisningstiden kan [interlingua] läras in relativt snabbt. [...] Ämnet allmän språkkunskap har ofta av eleverna uppfattats som ett ganska verklighetsfrämmande ämne av  språkhistorisk och teoretiskt lingvistisk typ.
    Genom att i stället anknyta till ett existerande [...] språk, har elevernas intresse för ämnet ökat, vilket bl a avspeglas i att ganska många elever väljer ämnet som utökad studiekurs.
    Särskilt för naturvetare är ämnet nyttigt, bl a därför att viss vetenskaplig litteratur, t ex sammandrag av tidningsartiklar i  internationell vetenskapliga tidskrifter publiceras på interlingua."

Selvsagt er interlingua tilsvarende oplagt som en aktiv del af det danske gymnasiefag Almen sprogforståelse. Her ville det løfte forståelsen og den aktive, praktiske brug ved netop - som i Sverige - at bruge interlingua i stedet for de halvhjertede forsøg på at give et lynkursus i klassisk latin på så begrænset tid, at de fleste elever reelt ikke har mulighed for at lære og forstå opbygningen af hverken sprog eller ordforråd.

Kort sagt kan man skyde genvej til en bedre sprogforståelse og øgede sprogkundskaber ved at gøre aktiv brug af interlingua i det danske uddannelsessystem.

Dansk Interlingua Union vil naturligvis gerne uddybe mulighederne og besvare spørgsmål.


Con le optime salutes / Med de bedste hilsener

Thomas Breinstrup
sekretær i Dansk Interlingua Unions bestyrelse 

Revidite: 2011-06-13