Interlingua-dag 15. januar
| ORDGÆTTELEG |
| DIU giver mulighed for at lære ti nye interlingua-gloser om
dagen i en uge. Det er sjovt og nemt. Prøv
ordgættelegen. |
Alle
interlingua-repræsentanter og -interesserede lægger samler kræfterne
15. januar hvert år for at skabe opmærksomhed om interlingua.
15. januar er
hvert år Die de Interlingua (Interlingua-dag). Kloden over
gør interlingua-organisationer og -repræsentanter sammen med
medlemmerne på denne dag noget ekstra for at skabe opmærksomhed om
interlingua. Og i år er dagen noget ganske særligt, fordi interlingua
da runder 60 år.
Siden 1992 er
Interlingua-dagen hvert år blevet holdt. Meningen er at samle en masse
små og større aktiviteter på præcis denne dato, for mange bække små kan
som bekendt blive til en brusende flod. Alle opfordres derfor til at
gøre en særlig - og helst udadvendt - indsats for interlingua netop
denne dag ... og det er tilladt at tage hele ugen i brug.
Forslagene til
aktiviteter gælder ikke kun op til Die de Interlingua. De kan
sagtens anvendes resten af året:
Kontakt det
lokale bibliotek og få fra DIU sendt en stak brochurer eller lektion 1
af det gratis brevkursus, som kan lægges frem på biblioteket. Spørg din
læge eller tandlæge, om der kan ligge oplysningsmaterialer om
interlingua i venteværelset. Arrangér en lille udstilling om
interlingua i det lokale kultur- eller medborgerhus. Hold et foredrag
for en klub eller tilsvarende, som du er medlem af. Skriv en (kort)
interlingua-hilsen til en bekendt, eller find nye interlingua-kontakter
på Internet (besøg f.eks. Union
Mundial pro Interlingua eller Panorama in interlingua).
Revidite:
2011-01-12
|