Af Thomas Breinstrup, 
DIUs sekretær 

Verden taler altså
ikke engelsk

Jeg deltog for nylig i en international konference med 315 journalister fra seks kontinente - for resten afviklet i København og med engelsk som konferencesprog.

Og det er da rigtigt, som nogen hævder, at engelsk er godt udbredt verden over. Omend det ikke er rigtigt, at alle taler det. Og da slet ikke, at alle er i stand til at bruge det flydende.

For så snart talen faldt på andet end dagligdagen - f.eks. journalistik eller den aktuelle verdenssituation - var deltagernes ordforråd begrænset. Man søgte efter ordene, og man forklarede ordene i stedet for at bruge dem. Man brugte sætninger for at forklare, hvad man ikke kunne udtrykke med den korrekte oversættelse. Og på mindst to af disse sessioner ville resultaterne have været langt bedre og friere, hvis der havde været professionelle tolke til stede. En i øvrigt knalddygtig, tysk journalist, som med sine artikler havde afdækket væsentlige forhold i Tyskland, var så hæmmet på grund af sit dårlige engelsk - som han mindst syv gange undervejs undskyldte -, at han måtte læse sit foredrag op i stedet for at tale frit. En højtstående parlamentariker i den russiske Duma overlod oversættelsen til en ansat ved den russiske ambassade i København, hvilket ikke gav en mere flydende forståelse. Sprogproblemerne til trods fik konferencen dog et udmærket forløb, og alle affandt sig med begrænsningerne.

De deltagende amerikanske journalister og redaktører, som var blandt oplægsholderne, demonstrerede tydeligt, at interlingua vil have gode muligheder i USA. For næsten ingen af dem talte andet end engelsk, hvilket gav dem store problemer, når de f.eks. søgte i de tyske Stasi-arkiver, hvor papirerne jo er på tysk og ikke engelsk. O.s.v., o.s.v., o.s.v. En svensk journalist, som havde afdækket den såkaldte Bofors-affære - hvor svenske våben gennem det daværende Østtyskland blev solgt videre til Iran - viste nogle minutter fra sit TV-program. For os nordboere er det ganske naturligt at have undertekster, når nogen taler andre sprog end vore modersmål (hvilket sker hyppigt). Det var helt fremmed for amerikanerne. Og da en amerikansk journalist en halv time senere viste sin reportage om en nazistisk massakre på børn i en koncentrationslejr, var interviewet med den polske kvinde ikke på polsk. Man havde i stedet fundet en person, som talte engelsk med stærk accent, hvorved man ikke kunne høre den originale lyd og dermed vænne sig til, at der findes andet end engelsk.

Naturligvis skyldes dette kulturforskelle, men det beviser også, at interlingua vil være et stærkt værktøj af stor vigtighed for blandt andet amerikanske journalister, hvis de vil bevare et virkeligt internationalt kontaktnet.