 Af Thomas Breinstrup,
DIUs sekretær
Europæisk sprogår
på fælleseuropæisk
93 procent af forældrene finder det vigtigt, at deres
børn lærer andre europæiske sprog.
Det viser en ny Eurobarometer-undersøgelse om europæernes
sprogfærdigheder og holdninger til sprogundervisning. Og det synes jo nærmest at være
en fødselsdagsgave til 50-års jubilaren interlingua, at 2001 af Europarådet og EU er
udnævnt til Europæisk sprogår.
Ifølge undersøgelsen tror 72 procent af europæerne på,
at det er nyttigt at kunne fremmedsprog. 71 procent mener, at alle i EU bør kunne tale
mindst et europæisk sprog ud over deres modersmål. 53 procent af europæerne siger, at
de faktisk kan mindst et andet europæisk sprog ud over deres eget modersmål.
Siden 1967 har svenske gymnasieelever lært interlingua i
faget Allmän språkkunskap, hvis formål er at ruste dem til netop
sprogundervisning i andre fremmedsprog. I stedet for at terpe latinske og græske
ordstammer og derigennem "knække" svenske fremmedord ved passiv lærdom satser
man aktivt. Interlingua kan give nøjagtigt det samme. Ordstammerne på interlingua er de
internationale, som latin og græsk har leveret. Men interlingua har een kæmpe ekstra
fordel: Det kan bruges. Med interlingua i bagagen kan man ikke alene lege sig gennem
ordforrådet på sit modersmål, man har også umiddelbar kontakt til adskillige hundrede
millioner mennesker, fordi interlingua er internationalt forståeligt - også selv om man
aldrig har hørt om sproget før.
Faktisk er interlingua det tætteste, man kommer på et
fælleseuropæisk sprog. Og det er jo "guf" i et europæisk sprogår, som netop
skal sætte fokus på den sproglige mangfoldighed i Europa.
Verdensunionen for Interlingua (UMI) og dens mange
nationale organisationer - i Danmark Dansk Interlingua Union - har gentagne gange bedt EU
tage seriøst fat på tanken at bruge interlingua som mellemsprog
("inter-lingua"!). I stedet for at tolke til og fra i øjeblikket 11 og fremover
endnu flere sprog skal man blot tolke til og fra interlingua. Det er hurtigere, mere
effektivt og langt billigere. Og som fælleseuropæisk sprog er interlingua vel også
ideologisk og politisk korrekt i denne sammenhæng.
EUs veluddannede stab i administration og tolketjeneste kan
lynhurtigt omstilles til at bruge interlingua som fællesnævner, når der er brug for
kommunikation uden grænser mellem embedsmænd, politikere m.fl.
Det er lige noget for et europæisk sprogår. Og det er et
flot oplæg til sommerens store, historiske jubilæumskonference, som UMI i år holder i
den historiske by Gdansk i Polen i juli.
Det er ikke svært at se perspektiverne - hvis man vil... |
