Af Thomas Breinstrup, 
DIUs sekretær 

Selvfølgelig skal H.C. Andersen læses på dansk

H.C. Andersen skal læses på dansk, naturalmente.

Det er uden for enhver diskussion, at en forfatter altid er bedst på det sprog, som han eller hun selv skrev sine værker på. Tankerne, der ligger bag valget af de enkelte ord, vil aldrig kunne gengives til fulde i en oversættelse. En oversættelse vil aldrig kunne være totalt tro mod originalens særlige sproglige atmosfære.

Men nu er der jo det åbenlyse problem, at dansk kun forståes af fem millioner mennesker. Og kulturperler som H.C. Andersens imponerende produktion af eventyr, der er blevet klassikere, skal da ikke forholdes et verdensomspændende publikum af den grund.

Derfor er man nødt til at oversætte H.C. Andersen til andre sprog. Man må som danskkyndig gøre noget for, at også ikke-danskkyndige kan glæde sig over hans eventyr. Naturalmente.

Og derfor er foreløbig tre bøger med H.C. Andersens eventyr nu udkommet på interlingua. Og, ja, det har været en vanskelig opgave at bevare tonen og det "forældede" sprog i oversættelsen. H.C. Andersens sprog virker i dag lidt gammeldags i tonen. Det skal gerne bevares i en oversættelse, uden at oversættelsen virker kunstig og uforståelig. Samtidig er mange ord forsvundet ud af den moderne sprogbrug, mens andre er typisk danske fænomener. Alt sammen kan dog - med lidt sproglig behændighed - stadig godt lade sig gøre at bevare i en oversættelse, hvor man samtidig er tro mod originalen. I modsætning til de talrige "oversættelser" af den danske eventyrmester til andre sprog, hvor udgivelserne snarere er gendigtninger eller fortolkninger og har meget lidt med oversættelser at gøre.

Den grøft er interlingua-oversætterne ikke faldet i. De så gerne, at H.C. Andersen blev læst på originalsproget, naturalmente, men da det nu engang er uladsiggørligt på grund af den ringe udbredelse af dansk, må læserne nøjes med det næstbedste - at læse eventyrene på interlingua.