50 år i forening i Danmark

I november 2010 rundede Nordens ældste interlingua-organisation, Dansk Interlingua Union, et halvt århundrede takket være en række fremsynede brugere, som ville sikre sproget en mere officiel status. Dermed er DIU faktisk yngre end sit medlemsblad.

Af Thomas Breinstrup

Det var nærmest mest for et syns skyld, at det for 50 år siden blev drøftet at etablere en egentlig forening. For det var et godt signal udadtil, både over for mulige interesserede og i kontakten med offentligheden, at der stod en organisation bag.
    Nu, 50 år senere, kan Dansk Interlingua Union bryste sig af at være Nordens, hvis ikke en af verdens, ældste interlingua-organisationer. Mandag den 7. november 1960 blev DIU født. Det skete næsten på årsdagen et år efter udsendelsen af den første medlemsskrivelse, som snart efter blev til bladet, Actualitates, der dermed er et år ældre end den forening, der udgiver det!

For to kroner forening
To kroner var medlemsprisen for dem, der var med til at stifte DIU, hvis vedtægter kun er blevet småjusteret et par gange. Selve vedtægterne er holdt på et absolut minimum; det gjaldt om at gøre foreningen så lidt formel som muligt.
    Stiftelsen skete mest på initiativ af Hans Neerbek (1917-2010).
    "Det er måske for groft at sige, at der var modstand, men der var lidt uvilje mod det. Nu havde man jo UMI, og dér kunne folk være med som enkeltpersoner. Det har jo været en række ensomme ulve, der strejfede rundt og ikke har haft særligt megen lyst til at søge samkvem. Det skete på mit og formodentlig også Bjarner Svejgaards (magister og direktør, red.) initiativ, men han ville ikke selv træde ind, og så var vi så heldige, at vi ret hurtigt fik Jørgen Michelsen (læge, red.) til at blive formand, så en god, neutral og respekteret mand stod i spidsen," fortalte Hans Neerbek for mange år siden i et interview til bogen "Ud med sproget!" om DIUs historie.
    Han understregede, at den store del af det praktiske arbejde lå hos Bent Andersen, i dag næstformand i DIU, mens han selv gjorde, hvad han kunne "på den lidt sekundære måde, fordi der altid også har været noget andet".
    Svenska Sällskapet för Interlingua kom først til 1. januar 1964, Norsk Interlingua Union 1. maj 1992 og Suomen Interlinguaydistys i Finland 24. juni 1998.

Stort internationalt engagement
Danske interlinguister har altid været stærkt engageret – også i det internationale arbejde med interlingua. Allerede fra interlinguas fremkomst i 1951 arbejdede Poul Moth (1896-1976), som var lærer og Skandinaviens første interlingua-repræsentant, på at etablere et skandinavisk kontaktnet. Bent Andersen, DIUs næstformand, var i flere årtier administrator for Verdensunionen for Interlingua (UMI), og H.P. Frodelund (1912-1996) redigerede i næsten 19 år fra 1966 til 1984 UMIs professionelt trykte blad, Currero, som i 1987 fusionerede med det – i øvrigt danske – privatejede Heraldo de Interlingua og blev til Panorama med Thomas Breinstrup, DIUs sekretær, som redaktør.
    Og DIUs "gentleman of the press", formand fra 1985 til sin død i 2004 Jørgen Kofod-Jensen (1923-2004), har, næsten siden han hørte om interlingua, gjort opmærksom på det gennem tusindvis af avisartikler og et tilsvarende antal henvendelser til organisationer, offentlige myndigheder og private kloden over.
    Allerede i november 1959 blev det første skridt til grundlæggelsen af en dansk forening taget. Da begyndte udgivelsen af cirkulæret "Notas de Interlingua", hvis navn var kraftigt inspireret af "Novas de Interlingua", som blev udgivet af organisationen bag interlingua, International Auxiliary Language Association (IALA). Dette blad har udviklet sig siden og har skiftet navn nogle gange. Men det er udkommet uden afbrydelser og hedder i dag "Actualitates – Interlingua i Norden". Som kvartalsblad er Actualiates medlemsblad for de nordiske interlingua-organisationer i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
    Ved den 1. Internationale Endokrinologikongres i København i juli 1960 deltog 1.500 videnskabsfolk fra 30-40 lande. To danske pionerer, Poul Moth og Bjarner Svejgaard (1919-1988), oversatte sammen med IALAs sidste forskningsdirektør, tysk-amerikaneren Alexander Gode, de 684 resuméer à 400-500 ord til interlingua. Omtalen af kongressen fik en meget positiv effekt på interlingua og satte skub i dannelsen af foreningen. Det engelsksprogede månedsblad Danish Medical Bulletin indførte således interlingua-resuméer af alle sine artikler. DIUs første præsident, læge Jørgen Michelsen, tog hånd om oversættelserne, indtil Bent Andersen, dengang kasserer, i 1965 overtog opgaven.

Ud og ind på skolerne
I de første år efter stiftelsen arbejdede Hans Neerbek sammen med sine sønner – Klavs, Hasse og Povl – på at få interlingua ind på skolerne. Gennem den såkaldte "rød-blå betænkning" fik de Østersøgades Gymnasium til at holde interlinguaundervisning, hvorigennem masser af senere ambassadører, direktører og samfundsspidser fik en dosis interlingua med Hans Neerbek ved tavlen. Det har givet stor goodwill.
    "Ikke blot ved de, at interlingua eksisterer. De er heller ikke antagonistiske over for det," fortalte han.
    Siden 1962 har interlingua oven i købet været officielt sprog i verdens mindste rige, nemlig den trekantede ø Elleore i Roskilde Fjord. Den blev i 1944 købt af en fremsynet lærerflok på Frederik Barfoeds Skole i København, som bl.a. talte Hans Neerbek, og som omdannede den til den mest spøjse sommerkoloni.
    Hans Neerbek introducerede selv interlingua på øen gennem små kurser og tekster i Ellebladet, men som alt andet skal også det officielle sprog være noget særligt i riget:
    "Sproget hedder derfor AL men har altså den ejendommelige egenskab, at det ligner interlingua til forveksling," forklarede han listigt.

Med overalt
Næppe noget andet sted i verden har pressen bragt så meget om interlingua som netop i Danmark, og derfor udkommer intet leksikon eller opslagsværk uden automatisk at have "interlingua" med som opslagsord.
    Dansk Interlingua Union har gjort en energisk indsats for at få sproget brugt. Utallige er de hundred-, hvis ikke tusindvis af henvendelser til officielle institutioner, firmaer, organisationer og private med opfordringer til at anvende interlingua for at forbedre servicen over for kunderne. DIU har siden 1999 været aktiv på internetadressen www.interlingua.dk.
    Det danske biblioteksvæsen anerkendte i 1998 den stadigt voksende interlingua-litteratur ved at udskille fag- og skønlitteratur på interlingua i selvstændige grupper, så det er lettere at finde.
    Danmark har siden interlinguas fremkomst været et af pionerlandene. Verdensunionen for Interlingua, UMIs administration lå i flere årtier i Danmark, og UMIs officielle blad Panorama in interlingua har fortsat redaktion i Danmark.
    Danmark har markeret sig stærkt på verdensplan gennem de seneste 50 år via DIU og de mange pionerer og ildsjæle i arbejdet med communication sin frontieras – kommunikation uden grænser: Interlingua.

Læs mere:
• Thomas Breinstrup: "Ud med sproget!", Dansk Interlingua Union, 1991, ISBN 87-89445-08-2
• Find bl.a. særhæftet med de første 10 numre af Actualitates, portræt af Actualitates, særtilbud på "Ud med sproget!"

Revidite: 2011-01-15